Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2023
![:da:Constantius 3.](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Solidus_Constantius_III-RIC_1325.jpg/120px-Solidus_Constantius_III-RIC_1325.jpg)
Constantius 3. (død 421) var vestromersk kejser i syv måneder i år 421 som medkejser for Honorius. Constantius var officer i hæren og avancerede til øverstbefalende general omkring årsskiftet 410-411. Han var i ti år rigets stærkeste mand, og han stod derfor i spidsen for den romerske hær, der bekæmpede flere kejserlige rivaler, heriblandt Konstantin 3..
I 414 blev han valgt som konsul, og tre år senere genvalgt samtidig med, at han blev gift med kejserens halvsøster Galla Placidia, med hvem han fik to børn. I februar 421 blev han gjort til medkejser, men en lys fremtid blev spoleret, da han blev syg og døde i september. Han fik genoprettet kejsermagtens autoritet i mange af provinserne, og efter en magtkamp kom hans unge søn, Valentinian, til magten. ► Læs mere