Hopp til innhold

Wikipedia:Ukens danske artikkel/2025

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi



Uke 1
Melbourne ved nat.
Melbourne ved nat.

Melbourne er Australiens næststørste by og hovedstad i delstaten Victoria. Melbourne havde 5.031.195 indbyggere i 2022.

Byen blev grundlagt 1835 af frie bosættere fra den britiske kronkoloni Van Diemen's Land. Byen fik navn til ære for den daværende britiske premierminister viscount Melbourne. Under guldfeberen i 1850'erne forvandledes den frem mod 1890 til en af verdens største og rigeste byer. Efter det Australske Statsforbunds oprettelse i 1901 var den midlertidigt nationens hovedstad indtil 1927.

Melbourne indtog førstepladsen i 2015 på listen over de bedste byer at bo i og er et førende finansielt center i Asien-Stillehavsregionen. Byen kaldes Australiens "kulturhovedstad" og er oprindelsesstedet for blandt andet australsk fodbold, den australske film- og fjernsynsindustri og moderne australsk dans som Melbourne Shuffle. Byen var vært for OL 1956. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 2
Chuck Berry, 2007
Chuck Berry, 2007

"Chuck" Berry (1926-2017) var en amerikansk guitarist, sanger og sangskriver. Han skrev og indspillede store rock and roll-hits som "Maybellene" (1955), "Memphis, Tennessee", "Johnny B. Goode" (1958), "Sweet Little Sixteen", "Rock and Roll Music" (1957) og "Roll over Beethoven" (1956) samt den småvulgære "My Ding-A-Ling". Hans musik er indspillet af talrige senere musiker og grupper og er stadig med til at inspirere musikere i dag.

Hans sceneoptræden var meget levende, og han var kendt for sin "duck walk", hvor han bøjede sig langt ned i knæene, mens han gik frem og tilbage over scenen samtidig med, at at han spillede.

Berry var blandt den første gruppe musikere, som optaget i Rock and Roll Hall of Fame ved åbningen i 1986. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 3
Rejseholdet
Rejseholdet

Rejseholdet er en dansk krimi-drama-serie fra 2000–2004, som er udviklet og skrevet af Peter Thorsboe for DR1. Serien havde i alt 32 afsnit à 60 minutters varighed. Serien er inspireret af den danske drabsefterforskningsenhed 'Rigspolitichefens Rejseafdeling' eller blot 'Rejseholdet', og seriens afsnit er alle inspireret af autentiske sager fra dansk eller udenlandsk kriminalhistorie. Hvert afsnit tager udgangspunkt i en sag, der skal opklares, og man følger herefter enhedens arbejde igennem efterforskningen, samtidig med at man også får indblik i de enkelte medlemmer af gruppens privatliv.

Efter premieren blev serien hurtigt en stor succes, og den havde gennemsnitligt seertal på cirka 1,5 million seere for hvert afsnit. Serien modtog stor ros og anerkendelse for dens udførelse og modtog en Emmy Award for bedste internationale dramaserie i 2002 som den første danske tv-serie nogensinde. Serien er speciel ved at være den eneste danske tv-serie, som geografisk foregår over hele Danmark, da de fleste afsnit foregår i forskellige danske provinsbyer. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 4
Stykker af thallium i en glasampul.
Stykker af thallium i en glasampul.

Thallium er det 81. grundstof i det periodiske system. Thallium i sin rene, isolerede form er gråt og blødt og minder om tin, men ændrer farve ved kontakt med luft. Det forekommer ikke i sin rene form i naturen. Thallium blev opdaget i 1861.

Geologisk set forekommer thallium fortrinsvis i kaliumholdige malme. Kommercielt produceres thallium som et biprodukt ved raffinering af tungmetalsulfid-malme. Omkring 60-70 % af det producerede thallium bruges i elektronikindustrien, og resten finder anvendelse i den farmaceutiske industri og ved glasfremstilling. Det bruges desuden i infrarøde detektorer.

Opløselige thalliumsalte er yderst giftige og er tidligere blevet anvendt som rottegift og insekticider. Brugen af thallium til skadedyrsbekæmpelse er blevet begrænset eller forbudt i mange lande. Thalliumforgiftning resulterer bl.a. i hårtab. Historisk set har thallium været populært som mordvåben. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 5
Den eneste tilbageværende sukkerfabrik på Lolland; sukkerproduktionen har præget øens historie gennem 150 år.
Den eneste tilbageværende sukkerfabrik på Lolland; sukkerproduktionen har præget øens historie gennem 150 år.

Lollands historie er fortællingen både om de forhold, som øen har tilfælles med hele Danmarks historie, og de forhold, der er særlige for øen - og ofte naboøen Falster - i forhold til det øvrige Danmark.

Blandt øens særtræk, som har præget historien, er, at Lolland og Falsters jord hører til den mest frugtbare jord i riget, så den har kunnet dyrkes mere intensivt end i middelalderen. Især sukkeroerne har sat et markant præg på øens øens udvikling siden 1870'erne. Øen er meget flad, og meget af jorden har været vandlidende, og de sumpede områder medførte tidligere, at malaria var en plage for befolkningen, mens øen ofte er blevet hårdt ramt af oversvømmelser.

Lolland har siden middelalderen været præget af mange store herregård, hvor adelen dominerede i usædvanlig grad. I fremtiden ventes Femern Bælt-forbindelsen og store havvindmølleparker at spille en vigtig rolle for udviklingen. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 6
Ghanas flag
Ghanas flag

Ghana er et land i Vestafrika. Det ligger ud til Guineabugten og Atlanterhavet mod syd. Ghana rummer forskellige biomer fra kystsavanne til tropisk regnskov. Landet har næsten 35 millioner indbyggere, og det er efter Nigeria det folkerigeste land i Vestafrika. I 1957 blev Ghana den første koloni i Afrika syd for Sahara, der opnåede uafhængighed.

De tidligste kongeriger i Ghana var Dagbonriget i nord og Bonoman i syd, sidstnævnte i omkring 1000-tallet. Fra 1400-tallet og fremefter begyndte portugiserne og andre europæiske stormagter at kæmpe om handelsrettighederne i området, indtil det nuværende Ghana blev en britisk koloni i 1800-tallet.

Ghana er et multietnisk land med mange lingvistiske og religiøse grupper; men dog er akanfolket langt den største gruppe. De fleste ghanesere er kristne (71,3 %). Ghana er en enhedsstat med konstitutionelt demokrati, der ledes af en præsident. I 2012 var landet nummer syv med hensyn til politisk stabilitet i Afrika. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 7
Plakat fra udgivelsen af Strejke i Østrig.
Plakat fra udgivelsen af Strejke i Østrig.

Strejke (russisk: Стачка) er en sovjetisk dramafilm fra 1925 instrueret af Sergej Eisenstein.

Filmen er en del af en planlagt serie i syv dele med titlen "På vej mod proletariatets diktatur". Som Eisensteins første spillefilm i fuld længde markerede den hans overgang fra teater til filmmediet. Hans næste film, Panserkrydseren Potemkin var ligeledes en del af den planlagte filmserie.

Filmen skildrer en strejke i 1903 på en fabrik i det før-revolutionære Rusland og den efterfølgende undertrykkelse af arbejderne. Filmen er bedst kendt for en sekvens mod klimakset, hvor den voldelige nedkæmpelse af strejken illustreres med krydsklipning med en okse, der slagtes.

Ved udgivelsen fik Strejke ros fra kritikere, men mange publikummer var forvirrede over dens excentriske stil. Den blev i 1950'erne og 1960'erne "genopdaget" af et vestligt publikum. Filmen anses i dag som et af Eisensteins mere tilgængelige værker og en stor inspirationskilde for mange af hans samtidige. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 8
Ptolemæus som man foresteillede ham i 1500-tallet.
Ptolemæus som man foresteillede ham i 1500-tallet.

Ptolemæus (ca. 100–170) var en græsk videnskabsmand (astronom, geograf og matematiker). I ca. 150 e.Kr. udgav han sit store værk Almagest, hvori det aristoteliske geocentriske verdensbillede for første gang blev forsynet med et fuldstændigt sæt geometriske modeller, der gav en tilfredsstillende matematisk beskrivelse af himmellegemernes bevægelser. Den gode overensstemmelse mellem modellerne og de faktiske observationer bevirkede, at det geocentriske system dominerede astronomien til det 1500-tallet, hvor det blev afløst af Kopernikus' heliocentriske.

Ptolemæus foretog nye beregninger af afstanden mellem Jorden, Solen og Månen. I Almagest findes også et stjernekatalog. Mange af de kendte stjernebilleder som Orion og Løven er navngivet af Ptolemæus.

Derudover skrev han Tetrabiblos, et stort værk om astrologi, optik og musik. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 9
Jens Vejmand
Jens Vejmand

"Jens Vejmand" er en dansk sang med tekst af Jeppe Aakjær i 1905 og melodi af Carl Nielsen i 1907. Som digt indgår den i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, og som sang udkom den i sangbogen Strofiske sange sammen med andre melodier til Aakjær-digte.

Sangen blev meget populær og er det fortsat. Således blev den valgt som nummer 11 blandt sange fra 1900-tallet af Berlingske Tidendes læsere, og den er ligeledes blandt de 100 bedste i Højskolesangbogen.

Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning", og i 2006 kom det med i Danmarks Kulturkanon. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 10
Vidkun Quisling
Vidkun Quisling

Vidkun Quisling (1887-1945) var en norsk officer, diplomat og politiker. Han ledede under den tyske besættelse af Norge en tyskstøttet regering og blev efter befrielsen i 1945 henrettet for landsforræderi.

Quisling blev først kendt som nødhjælpsarbejder i Sovjetunionen og nær medarbejder af Fridtjof Nansen, inden han i to Bondeparti-regeringer fra 1931 til 1933 var Norges forsvarsminister (dog uden at være medlem af Bondepartiet).

I 1933 grundlagde Quisling det fascistiske parti Nasjonal Samling (NS), som i 1930'erne havde begrænset opbakning. Efter Tysklands invasion af Norge i 1940 forsøgte Quisling, som den første i verden, at begå statskup over radioen, men kupforsøget mislykkedes, da tyskerne ikke var interesserede i at støtte hans regering. I vinteren 1942 vendte han tilbage som leder af en tyskstøttet regering, og med titel af ministerpræsident ledede han sammen med den civile administrator for den tyske besættelsesmagt den norske statsforvaltning i resten af krigen.

Ved krigens afslutning blev han arresteret af den norske modstandsbevægelse og efter hans henrettelse blev hans efternavn et internationalt udtryk for forræder. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 11
Berliner Fernsehturm
Berliner Fernsehturm

Berliner Fernsehturm er et tv-tårn fra 1969 på Alexanderplatz i Mitte i Berlin, Tyskland. Berlins Fjernsynstårn står som et vartegn for byen og bruges ofte som symbol på byen i åbningsscener i film, i lighed med Brandenburger Tor, Siegessäule og Rigsdagsbygningen.

Dets højde er 368 meter, hvilket gør det til den fjerdehøjeste fritstående konstruktion i Europa. Midt på Fernsehturm findes en udsigtsplatform (203 m højde) samt en roterende restaurant (207 m). I klart vejr kan man se 42 km væk. Omkring en million mennesker besøger tårnet årligt.

Fra å ha været et nationalt propagandasymbol for DDR udviklede fjernsynstårnet sig efter den tyske genforening til et fælles symbol for hele det genforenede Berlin. I 1979 fik Berlins Fjernsynstårn status af fredet bygningsværk i det daværende DDR, en status som blev bibeholdt efter den tyske genforening. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 12
Fremstilling af kobberstik.
Fremstilling af kobberstik.

Et kobberstik er et dybtryk taget af en ridset kobberplade; og i videre betydning kunstblade, som fremkommer ved aftryk på papir af en kobberplade.

Ved denne teknik arbejdes altså tegningens linjer ned i kobberpladen, mens man i træsnittet uddyber mellemrummet mellem tegningens linjer, så at disse bliver stående i ophøjet relief over træstokkens grund.

Kobberstik egner sig ikke som træsnit til illustrationsmiddel, idet det ikke lader sig gengive ved bogtrykkerpressen. Det har imidlertid haft overordentlig kunstnerisk betydning, dels som selvstændig kunstart, dels ved reproduktion af andre kunstværker, og i århundredernes løb udvikledes der en egen fint gennemarbejdet teknik. De i pladen indgraverede linjer kan udvides såvel i bredde som i dybde, hvilket gør det muligt at opnå en rig afveksling af overgange fra de dybeste skyggepartier til det højeste lys. I Danmark er en af de betydeligste kobberstikkere J.F. Clemens (1749-1831). ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 13
Gunnar Gunnarsson
Gunnar Gunnarsson

Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, som mest skrev på dansk. Hans hovedværker er de historiske romaner Borgslægtens Historie (1912-1914) og Kirken paa Bjærget (1923-1928).

Gunnar var søn af en landmand, og hans mor døde, da han var otte år gammel. Dette mærkede ham for livet, og et tilbagevendende tema i hans bøger er netop, at en idyllisk verden knuses.

Han debuterede som 17-årig med en digtsamling, og snart efter drog han til Danmark, hvor han gik på Askov Højskole. Handlingen i hans bøger var altid henlagt til Island, skønt han blev dansk gift og boede i Danmark frem til 1939. Ud over egne bøger oversatte han islandske værker som Salka Valka af Halldór Laxness til dansk.

Han var flere gange nomineret til Nobelprisen i litteratur. Han bosatte sig efter krigen i Reykjavik, hvor han ligger begravet. Hans barndomshjem er doneret til den islandske stat og huser nu Gunnar Gunnarsson Instituttet. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 14
L.O.C. i 2009
L.O.C. i 2009

L.O.C. (Liam Nygaard O'Connor, født 1979) er en dansk-irsk rapper, sangskriver, tv-vært og standup-komiker. Hans karriere begyndte i 1995 sammen med Chadi Abdul-Karim, da de dannede gruppen Alzheimer Klinikken. I 1997 udgav gruppen sit første demobånd Respekten Stinker. L.O.C.'s popularitet bragte hans gruppeprojekt B.A.N.G.E.R.S. sammen med rapperne USO og Johnson og produceren DJ Rescue bred anerkendelse, da de i 1999 udgav EP'en V.I.P.

Han opnåede stor popularitet i 2001 med sit debutalbum Dominologi. L.O.C. har udgivet i alt tolv soloalbum, senest Fuck L.O.C. fra 2021. I 2024 sprang han ud som standup-komiker. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 15
Bornholm omkring år 1900.
Bornholm omkring år 1900.

Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark. Bornholm kaldes også for klippeøen eller solskinsøen og har en særdeles stor del af Danmarks rundkirker. Den har et areal på 588,36 km², og 38.966 indbyggere (2025).

Bornholm har form omtrent som et parallelogram, hvor nord- og sydkysten, som er nogenlunde parallelle med hinanden, er ca. 40 km lang, mens øst- og vestkysten, også nogenlunde parallelle, er ca. 30 km; omkredsen er 141,4 km. De tidligere bornholmske jernbaners gamle linjer er udlagt som cykelstier og snor sig gennem terrænet med svage stigninger og fald. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 16
Leni Riefenstah, 1935
Leni Riefenstah, 1935

Leni Riefenstahl (1902-2003) var en tysk skuespillerinde, danserinde, filmfotograf og -instruktør, mest kendt for at producere nationalsocialistisk propaganda inden og under 2. verdenskrig som Adolf Hitlers chefinstruktør. Hun instruerede blandt andet propagandafilmen Triumph des Willens, der af nogle betragtes som den bedste propagandafilm nogensinde. Hendes karriere sluttede brat efter 2. verdenskrig, fordi hendes arbejde for nazisterne var kompromitterende. Hun blev ikke kendt skyldig i krigsforbrydelser.

Hun beundres som pioner inden for udviklingen af den filmiske æstetik. Trods propagandaen i hendes film bliver hendes filmkunst betragtet som enestående, og hun beundres især for den måde, hun skildrer den menneskelige, til tider nøgne, krop. ► Læs mere
VisHistorikkSe dansk


Uke 17

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 17, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 18

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 18, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 19

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 19, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 20

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 20, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 21

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 21, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 22

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 22, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 23

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 23, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 24

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 24, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 25

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 25, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 26

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 26, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 27

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 27, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 28

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 28, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 29

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 29, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 30

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 30, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 31

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 31, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 32

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 32, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 33

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 33, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 34

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 34, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 35

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 35, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 36

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 36, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 37

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 37, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 38

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 38, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 39

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 39, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 40

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 40, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 41

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 41, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 42

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 42, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 43

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 43, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 44

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 44, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 45

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 45, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 46

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 46, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 47

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 47, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 48

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 48, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 49

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 49, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 50

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 50, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 51

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2025
VisHistorikkSe dansk


Uke 52

Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2025
VisHistorikkSe dansk