Hopp til innhold

Auferstanden aus Ruinen

Fra Wikipedia, den frie encyklopedi
Auferstanden aus Ruinen («Gjenoppstått av ruiner») var nasjonalsangen til det kommunistiske DDR (Øst-Tyskland) fra 1949 til 1990. Bildet viser Das rote Rathaus («Det røde rådhus») i Øst-Berlin i 1954, en by i et land som reiste seg fra ruinene etter andre verdenskrig.
Forfatteren og politikeren Johannes R. Becher skrev teksten til DDRs nasjonalsang. Bildet viser ham i samtale med Thälmannpionerer på en leir for ungdommer og studenter i 1951.
Komponisten Hanns Eisler (til venstre) sammen med dramatikeren Bertolt Brecht i Berlin 1950.


Auferstanden aus Ruinen (tysk for «Gjenoppstått av ruiner») var nasjonalsangen i det tidligere DDR (Øst-Tyskland) fra 1949 til die Wende i 1990.


Historikk

[rediger | rediger kilde]

Auferstanden aus Ruinen ble vedtatt som offisiell nasjonalsang i 1949, samme år som Forbundsrepublikken Tyskland (Vest-Tyskland) igjen tok i bruk landets tidligere nasjonalsang Das Lied der Deutschen (Deutschland, Deutschland, über alles). Auferstanden aus Ruinen har tekst skrevet av forfatteren og dikteren Johannes R. Becher (1891–1958), som ble kulturminister i DDR i 1954, og musikk av den østerriksk-tyske komponisten Hanns Eisler (1898–1962), som blant annet skrev revolusjonære arbeidersanger og teatermusikk.

Det har blitt hevdet at Becher har hentet deler av teksten fra tidligere verk som han skrev i eksil i Moskva, men det finnes ikke noe i hans etterlatte papirer som bekrefter dette. Forfatteren ville for øvrig skrive en folkelig «fredshymne», ikke et «krigsop», som kan «synges av alle samfunnslag i vårt folk (...) med pasjon og sympati (og også) av tyskere i vest.»[1]

Sangen er skrevet slik at teksten passer til melodien til Das Lied der Deutschen.

Fordi teksten nevner tysk enhet, ble selve sangen ikke sunget etter 1971, bare spilt instrumentalt som melodi uten ord.

Etter Tysklands gjenforening i 1990 ble det tredje verset til Das Lied der Deutschen nasjonalsang for hele landet.

Sangteksten

[rediger | rediger kilde]

Tysk originaltekst

[rediger | rediger kilde]

Auferstanden aus Ruinen

1. vers:

Auferstanden aus Ruinen
Und der Zukunft zugewandt,
Lass uns dir zum Guten dienen,
Deutschland, einig Vaterland.
Alte Not gilt es zu zwingen,
Und wir zwingen sie vereint,
Denn es muss uns doch gelingen,
Dass die Sonne schön wie nie
|: Über Deutschland scheint. :|

2. vers:

Glück und Frieden sei beschieden
Deutschland, unserm Vaterland.
Alle Welt sehnt sich nach Frieden,
Reicht den Völkern eure Hand.
Wenn wir brüderlich uns einen,
Schlagen wir des Volkes Feind!
Lasst das Licht des Friedens scheinen,
Dass nie eine Mutter mehr
|: Ihren Sohn beweint. :|

3. vers:

Lasst uns pflügen, lasst uns bauen,
Lernt und schafft wie nie zuvor,
Und der eignen Kraft vertrauend,
Steigt ein frei Geschlecht empor.
Deutsche Jugend, bestes Streben
Unsres Volks in dir vereint,
Wirst du Deutschlands neues Leben,
Und die Sonne schön wie nie
|: Über Deutschland scheint. :|

Dansk oversettelse

[rediger | rediger kilde]

Opstået af ruiner

1. vers:

Opstået af ruiner
og vendt mod fremtiden,
lad os tjene dig til det gode,
Tyskland, forenet fædreland,
gammel nød skal betvinges,
og vi betvinger den forenet,
for det må da lykkes os,
at solen skøn som aldrig før,
|: over Tyskland skinner :|

2. vers:

Lykke og fred skal være beskåret,
Tyskland vores fædreland,
hele verden længes efter fred,
ræk alle folk jeres hånd.
når vi broderligt os forener,
besejrer vi folkets fjende!
Lad fredens lys skinne ,
så at aldrig igen en moder
|: sin søn begræder:|

3. vers:

Lad os pløje, lad os bygge,
lær og skab som aldrig før
og stolende på egen kraft,
stiger en frigjort slægt frem.
Tysk ungdom, vores folks
bedste stræben i dig forenet,
vil du give Tyskland nyt liv,
og solen skøn som aldrig før
|: skinner over Tyskland :|

Svensk oversettelse

[rediger | rediger kilde]

Från ruiner står det åter

1. vers:

Från ruiner står det åter
Mot framtiden vänder det
Hoppas det oss tjäna låter
Tyskland, land i enighet
Gamla sorger vi betvinga
och det göres hand i hand
Ty framgången skall betinga
solsken, skönt som aldrig förr
|: över tyskars land :|

2. vers:

Frid och lycka vare med den
staten, Tyskland – fosterland
Hela världen söker freden
sträck till folken ut en hand
När som bröder vi gått samman
vi besegrar folkets fi
Då för freden brinner flamman
så en moders gråt som spills
|: ej för sonen bli :|

3. vers:

Låt oss ploga, låt oss bygga
flitigt knega, lära vitt
Var i egna kraften trygga;
skapas skall ett släkte fritt
Alla unga tyskars möda
folket enas i dess brand
Nya livet skall ni föda;
solsken, skönt som aldrig förr
|: över tyskars land :|

Referanser

[rediger | rediger kilde]
  1. ^ Heike Amos: Auferstanden aus Ruinen… Die Nationalhymne der DDR 1949 bis 1990. Dietz Verlag, Berlin 1990, ISBN 3-320-01939-2, side 31 f, 84 f

Eksterne lenker

[rediger | rediger kilde]
Wikisource (de) Auferstanden aus Ruinen – originaltekster fra den tyskspråklige Wikikilden